Rødding Sognekirke er bygget på byens højeste punkt (ca. 37 m over havets overflade). Den består af kor og skib fra romansk tid (1100-tallet). I 1400-tallet er skibet blevet vestforlænget, og indvendig ses det tydeligt, hvor skibets oprindelige vestende var.
Korets mure med granitkvadre står smukt ukalkede. Skibets mure er kalkede. Under kalken ses flere store murflader med kvadre både mod nord og mod syd, men også flader af rå og kløvede kampesten.
I tidens løb har kirken lidt store skader - især under svenskekrigene. I den efterfølgende tid indtil begyndelsen af 1700-tallet har kirken været at betragte som en ruin, så brøstfældig som den var. Nyere restaureringer har bødet på skaderne, men det er beskedent, hvad der er bevaret af gammelt inventar.
Kirken har aldrig haft tårn. Tagrytteren over skibets vestgavl er fra 1880'erne og senest renoveret med nye stolper og skifer. Fra samme tid stammer også skifertaget, som erstattede et blytag. Klokken er støbt i Rendsborg 1774.
Annekset mod vest og våbenhuset mod syd er tilbygget i 1962. Tidligere stod våbenhuset mod vest.
 
 
 
 
 
 
 
 

Ældste inventar er døbefonten. Den er middelalderlig, formet som en kalk og udhugget i èn sten. Den står nu delvis indmuret i korbuens nordvange. Dåbsfadet er sydtysk arbejde fra omkring 1550-75. I bunden af fadet ses bebudelsen. På kanten er indgraveret, at sognepræst Detlev Blangsted i 1734 forærede "dette Becken" til Rødding kirke.
På korbuevæggen mod nord hænger to træfigurer, som er fra kirkens katolske altertavle - Maria med barnet og en barfodet helgen. De øvrige figurer fra denne sengotiske altertavle, som var i brug indtil ca. 1890 er udstillet på Sønderborg Slot. De to herværende figurer, hjembragt i 1962, er antagelig skåret på Claus Bergs værksted i Odense i begyndelsen af 1500-tallet.
Prædikestolen med himmel er i prunkløs barokstil med snoede søjler. Årstallet 1722 ses udskåret, men stol og himmel kan meget vel være et par årtier ældre.
Pulpituret i vest er fra første halvdel af 1700-tallet, nu brudt af orgelfacaden. Bemalingen er restaureret efter den oprindelige med marmorerede søjler og gesims.
Alterstagerne - i renæssancestil - er fra begyndelsen af 1600-tallet.
I annekset hænger to epitafier, henholdsvis over præstefamilierne Mogensen (fra 1702) og Blangsted (fra 1794).
Stolestaderne er fra 1934.
Orglet er fra 1977, bygget af firmaet P. Bruhn & Søn, Årslev - og har 9 stemmer, 2 manualer og pedal.

Kirken er sidst grundigt istandsat i 1994, hvor et nyt el-varmesystem blev installeret og alt træværk malet.
Et par år tidligere blev koret restaureret, østvinduets åbning indefra retableret, alterskranken fornyet og alterbordsforhænget anskaffet, vævet af Hanne Vedel, Aabenraa.
Som afslutning på istandsættelsen af kirkens indre blev en ny alterudsmykning taget i brug i januar 1999. Østvinduets glasmosaik og korset på væggen er af kunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen (1912-99). Glasmosaikkens motiv er pinsen. Kunstneren refererer til Apostlenes Gerninger kapitel 2, vers 3-4a:
Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev alle fyldt af Helligånden... Endvidere henviser han til Grundtvigs salme Du, som går ud fra den levende Gud, vers 5:
  
Pinselig dåb til Guds herligheds håb
folkefærd alle genføde!
Tale og skrift om vor frelsers bedrift
blomstre som roserne røde!
Livstræet skyde af korsets rod!
Smage lad alle, vor drot er god!

  
Verset har inspireret kunstneren til udformningen af korset på væggen under vinduet: Livstræet skyde af korsets rod.
Flammeforløbet er som et træ, der skyder, og korset er i sin form også et menneske: Kristus, den sejrende drot, som vore forfædre mødte ham gennem den irsk/keltiske mission: Kristus på sin kongestol, strålende som livets sol! (DDS nr. 303, vers 3)
  
Den gamle altertavle fra omkring år 1900 - en kopi af Carl Bloch: Christus Consolator - er anbragt i kapellet.
  
I skibet ved indgangsdøren ses en smedet, opmuret blok fra omkring år 1800. I dag indsamles gudstjenestekollekterne i kirkens gamle klingpung, som bæres rundt af kirketjeneren under gudstjenesten.
  
På sydvæggen over indgangsdøren hænger en bemalet træplade udformet i anledning af kong Christian den Ottendes besøg i Rødding i september 1844.
  
Kirken er åbent i dagstimerne, og folderen, der fortæller om kirkens historie og inventar er fremlagt i kirkens våbenhus.