Jeg sidder i min anden periode og har i denne funktion som sekretær og derudover er jeg formand for aktivitetsudvalgte samt kirke- og kirkegårdsudvalget. Det er både lærerigt, udfordrende og berigende at være med til at skabe livet i vores sognekirke.
Kirken og kristendommen har altid haft en rolle i mit liv og selvom jeg er en sjælden gæst om søndagen, grundet travlt hverdagsliv med små børn, så er kirken og troen en del af mit fundament, min opvækst og en tryghedsskabende konstant i mit liv.
Dette ønsker jeg at videregive til kommende genrationer. Jeg vil gerne være med til at gøre kirken til en del af hverdagen og livet, udover højtider og mærkedage. Et sted hvor man er vant til og tryg ved at komme, som ikke mystisk eller farligt og kun for dem som er religiøse eller meget troende.
Kirken er for alle, i alle aldre og uanset hvor troende/ religiøs man er.