Menighedsrådet

Menighedsrådet har ansvaret for kirkens økonomi og bygninger.

Rådet skal lægge budget, der indeholder lønudgifter for ansatte ved kirken, aktiviteter, administration og anlæg.

Rådet skal sørge for, at kirken og de tilhørende bygninger er i god stand. Til varetagelsen af denne opgave vælger menighedsrådet en kasserer og en kirkeværge. Menighedsrådet har ansvar for kirkens medarbejdere. Ved Rødding Sognekirke er der ansat seks medarbejdere: En kirkesanger, en organist, en graver, samt to gravermedhjælpere og en præstesekretær. Rådet er arbejdsgiver for disse og skal lede og fordele de opgaver, der tilfalder rådet. Rødding Sognekirke er en god arbejdsplads, som rådet forsat arbejder på at forbedre. Derfor har rådet valgt en kontaktperson for medarbejderne. Kirkens to præster er også en del af menighedsrådet.

Menighedsrådet har ansvaret for kirkens gudstjenester. Det skal tage stilling til, hvilke indsamlinger, der skal foretages i kirken, og det arrangerer aktiviteter og støtter lokale initiativer.

Rådet arrangerer jævnlig aktiviteter som foredrag, koncerter, udflugter mm. Alle aktiviteter er åbne for alle interesserede. Rådet har mulighed for økonomisk at støtte lokale aktiviteter, som kan fremme kirkens mission. Menighedsrådet afholder offentlige menighedsrådsmøder. Der afholdes menighedsrådsmøder en gang om måneden, se under Kalender. ​Møderne afholdes i Konfirmandstuen, Søndergyden 10, og er åbne for alle interesserede.