Udgivet tir d. 16. maj 2017, kl. 08:39

Har du lyst til socialt samvær, og kan du lide at strikke?
Rødding menighedsråd har valgt at slutte sig til listen af sogne, der strikker dåbsklude.
Dåbsklude er små strikkede hvide klude med enkle kirkelige/religiøse motiver, som bruges til at tørre dåbsbarnets hoved med efter selve dåben. Forældrene får derefter kluden med hjem.
Vi søger derfor borgere i alle aldre, der kunne have lyst til at bruge nogle timer om måneden på at mødes og strikke til vore nye små sognebørn. Mønstrene er enkle og kun med ret og vrang, så de er nemme at gå til. Vi starter så snart vi kan samle et hold.
Skulle du være interesseret, så kontakt Lise Holm-Jacobsen på tlf. 40 25 56 17 (Læg gerne besked på telefonsvarer)

Kategorier Nyheder