Dåb | Rødding Sognekirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Dåb

Hvad gør jeg?

Hvis du vil have dit barn døbt, eller hvis du selv vil døbes, så skal du starte med at kontakte præsten for at aftale nærmere. I Rødding Sognkirke afholder vi dåb i gudstjenesten om søndagen, dog ikke juleaftensdag eller allehelgen.

De fleste børn i Rødding sogn er født i Sønderjylland, og derfor skal barnet navngives hos kommunen inden dåbsdagen.

Hvad barnet må hedde, kan I læse mere om på familiestyrelsens hjemmeside:
Godkendte pigenavne og godkendte drengenavne

Samtale med præsten

Før dåben i kirken, skal præsten og forældrene mødes for at tale om både det praktiske forløb på dåbssøndagen og det trosmæssig indhold i dåben. 

Det er nødvendigt at have navne og adresser på fadderne klar. For at være fadder skal man have nået konfirmationsalderen og selv være kristent døbt.
 
Præsternes kontakt oplysninger kan findes under kontakt eller nederst på denne side.
 
 

Hvem kan være faddere?

Når et barn skal døbes, skal der vælges to-fem personer, som skal være vidner til dåben. For at kunne være fadder, skal man selv være døbt og have nået konfirmationsalderen og ikke være konverteret til en ikke-kristen trosretning. Forældrene kan godt være faddere.

Forældrene skal give præsten oplysninger om faddernes navne og postadresser inden dåben.

Fadderens opgave er at være vidne til dåben og tilse, at barnet vokser op i den kristne tro. Det vil derfor være naturligt, at en fadder går i kirke med barnet en gang i mellem eller taler med barnet om tro og kristendom. 

At fadderne i øvrigt skal tage sig af barnet hvis der sker forældrene noget, er en skrøne. Fadderne forventes at være en del af barnets liv, uanset om forældrene er der eller ej. Hvis man vil lave en bindende aftale om, hvem barnet skal bo hos i tilfælde af forældrenes død, skal der i stedet oprettes et såkaldt børnetestamente.

 

Gudmor/Gudfar

En Gudmor eller Gudfar kalder man den person, som bærer barnet til dåben. Det er for det meste en af fadderne, men det er lige så almindeligt, at en af forældrene bærer deres barn til dåben.

Dvs. at der skal vælges 2-5 faddere, og at en af disse også kan være Gudfar/Gudmor. Eller man kan vælge en anden end fadderne til at være Gudmor/Gudfar.

Hvad sker der med mit barn?

I dåben sættes barnet ind i en ny sammenhæng, idet det får at vide, at det ikke bare er sine forældes barn, men også Guds barn. Skabt og elsket af verdens skaber. Barnet sendes ud i verden med den viden, at det er Guds mening, at det skal være til og være den det er. Men samtidig afsløres det, at alle barnets medmennesker også er Guds børn og derfor skal behandles med respekt og omtanke. Det som man i kirken kalder næstekærligheden - At man har pligt til at elske sig selv og andre som værdifulde skabninger.

Er man døbt, og har man forstået dåbens budskab, at man er et elsket Guds barn blandt elskede Guds børn og prøver man at leve efter det, så godt man kan hver dag, så er man kristen og Jesu efterfølger, og det er målet med dåben.
 

Hvorfor vand?

Centrum i dåben er der hvor barnet overhældes med tre håndfulde vand, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. I gamle dage blev man dykket helt ned under vandet for symbolsk at blive druknet og komme op af vandet som et nyt menneske forbundet med den treenige Gud. Efter dåben behøver man aldrig mere tvivle på, om man er god nok, fordi man er skabt og dermed villet af Gud selv. 
 

Efter dåben

Da de fleste danskere bliver døbt som børn, er det vigtig at forældre og faddere fortæller barnet om dåben og dens betydning. Ved at fortælle om Gud, ved at synge om ham og bede til ham sammen med barnet, hjælper man barnet til at lære Gud at kende. Og til at få glæde af sin tro i livet.

I kan læse mere om dåb i folkekirken her.